De handicappede får undervisning, dyrker sport, opbygger venskaber
De får lov til at være en del af samfundet og projektet får opbakning af frivillige fra handicap-organisationer i form af sports-træning, ekspertise og vidensdeling.
I samarbejde med Dansk Handicap Idræts-forbund har projektet fået tilknyttet frivillige medhjælpere fra nationale handicap-organisationer. Dette betyder, at der kommer en kvalificeret sportstræner hver onsdag og træner med børnene, og hver fredag kommer en frivillig fra en national spastiker-organisation med en stor faglig viden indenfor handicap-området. USDC (United Society for Disabled Children) er en erfaren handicap-organisation, som yder support i forhold til at organisere de involverede forældre. Disse organisationer yder frivillig bistand og ikke økonomisk.
Børnene kommer alle hverdage, og der er et fast skema bestående af undervisning, sport, fysioterapi samt udvikling af håndværksmæssige kompetencer.
Dette er en mulighed for de handicappede børn og unge for at udvikle sig, både fysisk og mentalt – og mange af dem vil kunne nå langt, hvis de får den rette hjælp samt de rette udfordringer.