Børnene, der kommer hos Betty i projektet, har mange forskellige handicap. Nogle har fysiske handicap, der betyder, at de sidder i kørestol, andre har på grund af ubehandlet malaria mistet evnen til at tale eller hørelsen, og nogle gange begge dele. Der er også flere børn med mentale handicap, så det er en blandet flok, der mødes hos Betty hver dag.
Men selvom de er så forskellige, så er der én ting, de alle har tilfælles: Ønsket om at være i hinandens selskab og knytte venskaber.
For eksempel er syvårige Kato et rigtigt energibundt, der har svært ved at sidde stille særlig længe ad gangen. Han har ikke rigtig noget sprog og kommunikerer via lyde og fagter. Han kommer ofte i projektet, og noget af det bedste, han ved, er at spille bold. Heldigvis er det også noget, Najuma på seks år kan lide. Hun er døv og har heller ikke noget sprog, men de to kan sagtens lege alligevel, og de kan få timer til at gå med at spille bold i den lille gård hos Betty.