Alvin

Alle børn har ret til at gå i skole

Lørdag den 30. januar 2016

I Uganda er det ofte sådan, at de handicappede børn bliver regnet for at være mindre værd, og derfor får de ikke lov til at gå i skole ligesom deres søskende.

Men selvom man er spastisk lammet, dværg eller døvstum, kan man sagtens have et stort udbytte af at få undervisning. Derfor bruger vi hos Support Disabled Children GGABA en del af vores indsamlede midler til at sikre, at børnene kan få undervisning og lære at skrive og måske endda regne lidt. Med bare en basisforståelse for regning og evnen til at kunne skrive deres eget navn og simple sætninger, kan børnene komme rigtig langt.

Alvin, der er spastisk lammet, er en af dem, der træner i at skrive bogstaver, og sammen med Cissy, der underviser børnene på daglig basis, udfylder han kladdehæfter med små opgaver.

Cissy
Cissy hjælper Alvin med at lære at skrive

Kladdehæfterne viste vi frem til forældrene, da vi i januar holdt etårs jubilæum for projektet, og det var dejligt at se, hvor overraskede og stolte, de blev af deres børn.