Klasseværelset I Ggaba

En stor tak fra de handicappede børn i Ggaba

Søndag den 27. november 2016

Vi håbede, at vi kunne få penge nok til at ombygge den gamle gedestald til et klasseværelse, da vi startede vores Caremaker indsamling – og det lykkedes!

De handicappede børn i Ggaba har fået det bedste lokale på grund af jer som støttede Caremaker-indsamlingen, som vi kørte i oktober, og de er lykkelige!

Udover at det er muligt at tilbyde børnene ordentlig undervisning i regntiden, er det også fantastisk for dem at have et lokale, hvor de kan hænge deres tegninger op, have faste pladser og have oplevelsen af, at de har en skole som alle andre børn.

For vores fysioterapeut og mødre-gruppen, som mødes om fredagen, er det også dejligt med et lokale. Træningen forgår oftest på gulvet og i hjørnerne fordi, det er der, børn med svage muskler i ryggen kan træne at sidde op. Så at have et rum med flere hjørner er faktisk ret vigtigt, når børnene skal udvikles.

Lokalet bliver også brugt til opbevaring af de fine hjælpemidler og legetøjet, som vi har haft med fra Danmark og sikre, at det holder længere.

Klasseværelset I Ggaba 1
Væggene er blevet farverige og meget smukke.

Pengene fra Caremaker-indsamlingen er gået til installering af el, maling og tegninger på væggene, vinduer og spejle – og herudover har en hollandsk organisation, som besøgte vores projekt, sponsoreret gulv og et badeværelse.

Vi er meget glade – tusind tak for hjælpen.

Klasseværelset I Ggaba 2
Børnene er så glade for deres klasseværelse.