Fysioterapeuten Simon

Fysioterapeuten Simon sætter mødrene i gang

Mandag den 26. december 2016

Hver fredag står Simon, der er fysioterapeut, op klokken fire om morgenen for at påbegynde rejsen til Ggaba, hvor han behandler børnene, der kommer i projektet.

Han er kun 23 år, men han udstråler en fantastisk varme og en ro, når han sidder på den lille madras i klasseværelset, der allerede fra morgenstunden er fyldt med mødre og børn.

Simon er fysioterapeut, og med hans hjælp, får de handicappede børn i Ggaba det bedre og bedre. Han sørger nemlig for at få strukket deres muskler, øvet siddestillinger og løsnet op for spændinger hos dem. Men det er ikke kun børnene, der har gavn af Simons ekspertise. Han sætter nemlig også mødrene i sving, så de selv kan hjælpe deres børn til at gøre fremskridt.

- Moderen er nøglefaktoren til, at børnene kan få det godt, fortæller Simon.

- Jeg laver derfor øvelser, som mødrene kan lave med deres børn der hjemme. Hvis de ikke tager det seriøst eller giver sig selv tiden til det, er der ingen forbedring hos barnet. Hvis man spørger, om de nu også laver øvelserne, siger de ja, men det er tydeligt at mærke, om de rent faktisk gør det, fortæller Simon, mens han tålmodigt strækker lille Katos fingre ud én efter én.

Han har dog stor forståelse for mødrenes situation.

- De er jo ofte singlemødre, og de har virkelig meget, de skal. Og de gør jo deres bedste, siger han.

Mødrene har i mange tilfælde lange dage på fabrikker, barer eller markedet, hvor de arbejder for at kunne forsørge deres børn. Men Simon taler meget med dem om, at det er vigtigt, at børnene får lavet deres øvelser og kommer til behandling regelmæssigt. Det gør nemlig meget for deres sundhedstilstand.

Klasseværelset I Ggaba 3
Om fredagen er klasseværelset fyldt med mødre og pårørende til de handicappede børn. De lærer, hvordan de bedst tager sig af og hjælper deres børn.

Børnenes immunforsvar er meget lavt, så en simpel influenza kan påvirke dem rigtig meget. Får de en infektion, kan det sætte dem langt tilbage i deres udvikling, og det oplyser jeg mødrene om.

Simon får dækket sine omkostninger til transport, men arbejdet med ungerne gør han gratis.
- Jeg elsker at komme her, og det er min passion. Jeg gør mit bedste. Da jeg startede, var mange af mødrene desperate, og de syntes ikke, der var noget håb. Men nu kan de se, at deres børn gør fremskridt, siger han.