Morgan

En sørgelig nyhed fra Ggaba

Fredag den 12. februar 2016

Betty har skrevet og fortalt, at lille Morgan er død. Han blev kun tre år.

For nogle dage siden skrev Betty:

"En trist nyhed. Morgan døde i dag klokken 9.00, da hans mor sad og madede ham. Vi skal begrave ham i morgen i landsbyen"

Morgans mor har fortalt Betty, at han fik et krampeanfald, mens hun madede ham, og da anfaldet var slut, var han meget svag. Hun råbte til sine naboer, at de skulle komme og hjælpe hende, men da de kom, var han allerede død. Han blev 3 år.

Det er så trist, og det gør os om muligt endnu mere bevidste om, hvor hårdt brug der er for den hjælp, uddannelse og omsorg, vi kan give børnene og forældrene i projektet.