Så vender vi snuden hjemad mod Danmark efter en dejlig uge i Ggaba. Det har været skønt at se ungerne, deres mødre og ikke mindst Betty. Betty lægger hele sit hjerte og liv i arbejdet med børnene og ikke mindst deres mødre. Det kræver tålmodighed, og det kræver også, at hun til tider presser på.
Lige før vi tog afsted, havde Betty lille Jumas bedstemor i røret. Jumas far er død og moren har efterladt ham hos bedstemoren. Juma har længe været syg og Betty har flere gange været forbi hjemmet for at tjekke op på ham. Det er også Betty, der på et tidspunkt måtte fortælle bedstemoren, at nu var det absolut nødvendigt at tage Juma på hospitalet, hvis han skulle overleve. Vi ved stadig ikke om han vil komme sig, men vi ved, at Betty gør, hvad hun kan.
Vi siger farvel til ungerne, og som altid er det med bævrende læbe og en smule vemod. Men det er også med en gejst til at sørge for, at vi fortsat kan hjælpe projektet videre i fremtiden.
