Dagbog fra Ggaba: Det er en stor dag i projektet - vi fejrer nemlig, at vi har eksisteret i tre år. Vi er gået fra den spæde begyndelse, hvor der kom en håndfuld børn og til nu, hvor der er 33 børn tilknyttet.
I dag er det askeonsdag, og vi står tidligt op for at nå i kirke, inden børnene begynder at komme. Det er en katolsk højtid, og Betty, som er meget kristen, kommer gerne i kirken flere gange om ugen.
Det er tirsdag, da jeg vågner i Ggaba, og for børnene er det en helt almindelig dag i projektet. Ude i den lille gård foran klasselokalet, som vi fik renoveret til ungerne sidste år, sidder Alvin, Kate og Acram allerede og spiller boccia. Flere af de mindre børn er også ankommet, og det bliver hurtigt tydeligt, at der er sket en del siden, jeg var her sidst.
Hun blev født med spastisk lammelse og dystre fremtidsudsigter, men takket være støtten fra sine forældre er Shamim i dag forkæmper for andre handicappede i Uganda.
Hvad gør man, hvis man er mor til et handicappet barn, er blevet forladt af sin mand og ikke har mulighed for og råd til at sørge for behandling og medicin? Carlo, der er mor til lille Trevor, stod i netop denne svære situation, men så hørte hun om Betty og Support Disabled Children Ggaba.
Hver fredag står Simon, der er fysioterapeut, op klokken fire om morgenen for at påbegynde rejsen til Ggaba, hvor han behandler børnene, der kommer i projektet.
Vi håbede, at vi kunne få penge nok til at ombygge den gamle gedestald til et klasseværelse, da vi startede vores Caremaker indsamling – og det lykkedes!
Det er tidligt mandag morgen, og vi er endelig på vej til Ggaba.
Projektet i Ggaba kunne ikke eksistere uden Betty. I årevis har hun kæmpet for udsatte børn og deres ret til at leve et godt liv.
Kære venner En lille sensommerhilsen fra mig og en stor tak for bidragene til handicap-projektet i Ggaba i Uganda.
Hun er utroligt sød at se på, Jovia – en lille pige med et glimt i øjet og ret skæve tænder. Men på trods af, at hun ligner enhver anden lidt uartig 6-årig, så er hun anderledes. Hun er mentalt handicappet og har meget svært ved at være sammen med andre børn.
Kan man redde verden på en enkelt dag? Måske ikke, men man kan i hvert fald gøre en kæmpe forskel.
I Ggaba er der hårdt brug for ergonomiske hjælpemidler til de handicappede børn. For eksempel bliver Alvin skubbet rundt i en kørestol uden dæk, og flere af de små har brug for hjælp til at kunne sidde og stå. Heldigvis er der nu hjælp på vej.
Betty har skrevet og fortalt, at lille Morgan er død. Han blev kun tre år.
I Uganda er det ofte sådan, at de handicappede børn bliver regnet for at være mindre værd, og derfor får de ikke lov til at gå i skole ligesom deres søskende.
Selvom man har forskellige handicap, så kan man sagtens være gode venner. Det ser vi tydeligt hos børnene i Support Disabled Children GGABA
Vi tog til Ggaba i starten af året, læs dagbogen fra de 8 dage vi var afsted.
Onsdag rejste Sidsel til Uganda, hvor hun skal tilbringe nytåret sammen med Betty og børnene i Ggaba. Lørdag kommer Eva, der skal med for første gang for at hjælpe på projektet, også derned, og så venter der nogle travle dage, hvor der skal holdes en masse møder med lokale organisationer og folk, der kan hjælpe med at fremtidssikre Support Disabled Children GGABA.
Tusabe Miracle er 2 ½ år og spastisk lammet. Hos Support Disabled Children GGABA får hun fysioterapi og den omsorg, hun behøver.
At være handicappet er tabu i Uganda, hvilket betyder at forældre til handicappede ofte ikke engagerer sig i deres barns udvikling og fremtid. Det handler ikke kun om manglende indsigt og vejledning, men det kan være svært at prioritere tid og ressourcer, hvis man i forvejen er enlig mor til 7 andre børn. Det er ofte tilfældet i Ggaba-området.